Foreningens historie

I 1935 besluttede en gruppe fremsynede mænd i Vejby, at der skulle dannes en LYSFORENING, "Lys over landet".

Foregangsmanden var læge Lemming Christensen.

Den 7. januar 1936 afholdtes der stiftende generalforsamling i Vejby Forsamlingshus. Etablering af gadebelysning i hele Vejby ville koste den fyrstelige sum af 700 kr,!!

Foreningens navn blev vedtaget, og Vejby Borgerforening var en realitet.

Foreningens formål var:

1: at virke til gavn for byens og borgernes vel og til varetagelse af disses interesser og tarv.

2: Foreningen er absolut upolitisk.

Det første kontingent blev fastsat til 3 kr.!!!, og samtidig blev det vedtaget, at der skulle være et indmeldelsesgebyr, også på 3 kr.

Dette gebyr blev dog sløjfet igen allerede i 1939.

I 1940 var kontingentet steget til 6 kr., men her blev det besluttet, at stille opkrævning af kontingentet i bero, indtil man havde mere "normale" tider. (Besættelsen)

Først i 1945 blev kontingentopkrævningen genoptaget.

I 1947 er der mange klager over det alt for dårlige lys, men måske er der mulighed for forbedring, der er nemlig kommet en installatør til byen.

I 1948 finder bestyrelsen ud af, at der må gøres noget radikalt for at forøge kassebeholdningen der på dette tidspunkt var på sølle 194,66 kr.

Man vil derfor arrangere en fest for medlemmer - med pårørende - og her ser vi forløberen for det ande/bankospil der i mange år fremover var med til at holde forsamlingshuset i live.

Fra 1948 har foreningen opstillet juletræ ved forsamlingshuset, en dejlig tradition der her - 65 år senere - stadig lever.

I 1953 er der stadig behov for at øge kassebeholdningen, så det vedtages, at håndværksmestre og handlende skal betale 11 kr. i kontingent, mod de normale 6 kr.

I 1953 rettes der henvendelse til kirkeministriet vedr. belysning af Vejby kirke i adventstiden. Man får i første omgang afslag, så udgiften påhviler alene foreningen.

Dette er senere ændret, og i dag (2013) har vi stadig lys på kirken. Godt at der er nogle traditioner der overlever.

I 1956 bliver man enige om - efter mange forgæves forsøg - at arrangere fastelavnsfest for børnene i byen. Udgifterne afholdes udelukkende af byens handlende og er således uden udgift for foreningen.

Traditionen er fortsat og er nu flyttet til hallen ved skolen, og udgifterne deles mellem foreningerne og grundejerforeningerne i Vejby.

I 1959 er kassebeholdningenfaldet til 390,02 kr. - katastrofalt! der må gøres noget

På generalforsamlingen vedtages en kontingentforhøjelse på 4 kr. til 10 kr. for almindelige husejere og 15 kr. for handlende/håndværksmestre.

En forhøjelse på 66%!!. Noget, der i dag nok ville få folk op af stolene. Den gang tog man det med knusende ro.

Op gennem 60-erne ses det tydeligt, at Borgerforeningen mere og mere er blevet Vejbys officielle talerør. Man har fået nogle kanaler, hvorigennem man kan stille spørgsmål og forespørgsler til de kommunale myndigheder, der så kan reagere - eller undlade at reagere, som det ofte var tilfældet. Man gjorde derfor i mange tilfælde som man ville. Tilgivelse var nemmere end tilladelse!

1967 blev et væsentligt - meget væsentligt - år. SKAL - SKAL iKKE.

Skal grundejere optages i borgerforeningen, således at det bliver en borger- og grundejerforening?

Bølgerne går højt, og noget af det, der diskuteres flittigt er, hvad forskellen på en borgerforening og en grundejerforening er. Ingen kunne dengang - og vel heller ikke nu - komme med en fornuftig forklaring. Men resultatet blev, at man i 1971 vedtog en salomonisk løsning: Vejby Borger- og grundejerforening så dagens lys.

Op gennem 70-erne stiger kontingentet, men man prøver stadig at finde ny veje til at skaffe penge.

I 1976 kommer der et nyt skud på festtræet - en sommerfest. Festen bliver en succes, og man beslutter at fortsætte. Den er dog senere afgået ved en blid og rolig død.

I 1977 er kassebeholdningen steget til 13.247,11 kr., og man beslutter at bruge noget af kapitalen til en flagallé, en beslutning vi i dag stadig kan glæde os over.

Et af de problemer, der har optaget foreningen i mange år, er Trongårdsbakkens udmunding i Tisvildevej. Hvordan har man dog kunnet lave noget sådant. Et problem, der i skrivende stund (november 2013) stadig ikke er løst tilfredsstillende.

Den festlige side kom frem igen i begyndelsen af 80-erne. Foreningen går sammen med andre foreninger i byen og skaber "Vejby-aften" en fornøjelig og folkelig aften, der stadig lever i bedste velgående.

Det var et lille historisk tilbageblik. Skulle der nu være kommentarer eller rettelser til dette, vil jeg meget gerne have dem.

Med venlig hilsen
Viggo Eriksen