Indlæser nu

Referat af generalforsamlingen 2025

Vejby Borger- og Grundejerforening har tirsdag d. 22 april 2025 afholdt foreningens generalforsamling i Vejby Forsamlingshus.

Herunder kan du læse et referat af foreningens generalsforsamling incl. formandsberetningen samt regnskabet for 2024 og budgettet for 2025:

Vejby Borger- og Grundejerforening
Referat fra Generalforsamling 2025
Afholdt i Vejby Forsamlingshus

Tirsdag d. 22. april 2025

Referat af dagsorden til generalforsamling 2025:

Velkomsten:
Formanden Kaj Uhre bød alle velkommen til foreningens generalforsamling 2025 og på foreningens vegne foreslog han Johnny Jørgensen som dirigent.

1: Valg af dirigent:
Forslag: Johnny Jørgensen – valgt.
Dirigenten takket for valget og konstateret at indkaldelsen var rettidig indkaldt jf. vedtægterne – dette blev godkendt af forsamlingen.

2: Valg af protokolfører:
Forslag: Bill Petersen Kaae – valgt.

3: Formandens beretning:
Formand Kaj Uhre gav sin formandsberetning. (“Formandsberetning” er vedhæftet).

Ingen spørgsmål fra forsamlingen til formandens beretning.

4: Regnskab:
Kasserer Jesper Ewald gennemgik regnskabet for 2024, der var udarbejdet af Jesper Ewald samt gennemgået sammen med Bill Petersen Kaae. (“Regnskabet 2024” er vedhæftet) og godkendt af bilagskontrollanterne d. 9. marts 2025.

Spørgsmål fra forsamlingen:
Hvor står flagtraileren.
Svar: Den står pt. aflåst ved containeren på idrætspladsen.

“Renterindtægt” mangler i regskabet for 2024.
Svar: Der har ikke været renteindtægter.

Regnskabet for 2024 blev enstemmigt godkendt af forsamlingen.

5: Budget 2024:
Kasserer Jesper Ewald gennemgik foreningens budget for 2025, der var udsendt sammen med indkaldelsen.

Spørgsmål fra forsamlingen:
Midlerne fra Oktoberfesten skal med i 2024 og ikke 2025.
Svar: Nej for pengene er først modtaget i 2025 og det har intet med regnskab 2024 at gøre i VBGFs regi – derfor står midlerne i budgettet for 2025.

Snerydning ikke med i budgettet for 2025.
Svar: Der har ikke været brugt midler i flere år og derfor ikke afsat midler I budgettet for 2025.

Alle fik et svar på deres spørgsmål fra bestyrelsen.

Budgettet for 2025 blev enstemmigt taget til efterretning af forsamlingen.

6: Fastsættelse af honorarer:
Bestyrelsens forslag: Honoraret til bestyrelsen forbliver uændret.

Enstemmigt godkendt af forsamlingen.

7: Kontingent:
Bestyrelsens forslag: kontingentet fastholdes på 300,- kr.

Kontingent for 2025 på 300 kr. blev enstemmigt godkendt af forsamlingen.

8: Indkomne forslag:
Intet modtaget.

9: Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
På valg:
Kasserer Jesper Ewald – Genvalgt.
Bill Petersen Kaae – Genvalgt.
Jørgen Lindehøj – Ønsker ikke genvalg, men vil gerne være suppleant igen.
Forslag: Johnny Mikkelsen – Valgt.
Suppleanter:
Forslag: Jørgen Lindehøj – Valgt.

10: Bilagskontrollanter:
På valg:
Karl Terpager Andersen – Genvalgt.
Thomas Rishøj – Genvalgt.


11: Eventuelt:
Spørgsmål fra forsamlingen:
Kim: Spørgsmål om stien og dens tilstand mellem Rema 1000 og Melhøj Park og muligheder for, at udbedre stiens tilstand.

Lene: Har nogle buske, som hun gerne vil give og plante på den lille plads ved tankkrydset.

Alle fik et svar på deres spørgsmål fra bestyrelsen.


Dirigenten modtager et par fl. vin for hans indsats.
Lene Bannach modtog et par fl. vin for hendes indsats i bestyrelsen.

Generalforsamlingen sluttet kl. 19.28
Alle havde stemmeret.
Antal fremmødte medlemmer: 28 incl. bestyrelsen.

Derefter var foreningen vært ved et par stykker smørrebrød til de fremmødte medlemmer.